onsdag den 12. december 2012

Årets KFUM'er 2012

Formand Allan Poulsen (t.v) og Bent Østergaard (t.h)

Årets KFUM'er 2012 blev kåret i forbindelse med årets træner/leder fest.

Årets KFUM'er 2012 blev Bent Østergaard, som i løbet af året har gjort en rigtig stor indsats hos Ikast KFUM Fodbold. Bent ses nederst til højre på billedet

Pokalen blev overrakt af formand Allan Poulsen, som ses øverst til venstre.

Bent modtager sin pris for det store arbejde han har lagt i den daglige drift af kantinen, hvor han både sørger for vagtplaner og at der altid er fyldt godt op til de sultne og tørstige spillere. Bent er desuden ansvarlig for Ikast KFUM Fodbolds seniorafdeling - Her har han, gennem året, gjort sig ekstra populær hos både spillere og tilskuere, da han har gjort det til en tradition at der grilles lækre pølser til alle hjemmekampe.




Sidebemærkning: Grillpølse med brød kan erhverves for 25 kr.

Bent har gennem årene lagt mange timer i klubben og at kåre ham som Årets KFUM'er 2012 skal ses som en stor anerkendelse fra både spillere, trænere og bestyrelsen.

Tillykke med prisen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar