mandag den 29. oktober 2012

Træner/leder fest 2012

For alle trænere og ledere afholdes der en hyggelig afslutningsfest lørdag den 24. november i Ikast KFUM klubhus. Såfremt du ikke har modtaget en invitation henvend dig da gerne til BP50557@gmail.com eller 20778224. Der er sidste tilmelding den 5. november.

Vi glæder os til en hyggelig aften med Ikast KFUMs trænere og ledere!

Herre senior serie 1

Herre senior holdet har sikret endnu en sæson i serie 1. Dette skete efter en sejr på 2-1 over Skjern lørdag eftermiddag på Ikast KFUMs baneanlæg.

På en våd og glat bane fyldt med blade tog Ikast KFUM imod Skjern. Det altoverskyggende mål var en uafgjort således, at Ikast KFUM også næste sæson kan præsentere serie 1 fodbold på herre siden. Efter en miserabel sæsonstart med flere afbud og manglende resultater har holdet på det seneste spillet sig op og kunne lørdag eftermiddag selv klare paragrafferne en kamp før sæsonafslutning. Efter de første 7 kampe blot havde indbragt sølle 4 point, har holdet de seneste kampe været presset, men har på hård fight skrabt de nødvendige point sammen så overlevelsen kunne sikres.
Første halvleg var ren bombardement mod Skjern målet som forsvarede sig så godt som de kunne. Efter en rigtig god første halvleg kunne KFUM holdet gå til halvleg foran 2-0. Dette resultatet kunne have været større og det burde det muligvis også, for knap var 2. halvleg sparket igang før Skjern indledte et pres. Dette udmøntede sig i en scoring til Skjern som reducerede til 2-1. Herefter var der tildels spænding om resultatet og tiltrods for, at KFUM brændte straffespark blev stillingen ved de 2-1. Dette var altså nok til at sikre endnu en sæson i serie 1 og den sidste kamp i Vejen skal nu blot afgøre om KFUM-holdet skal slutte som nummer 2, 3, 4 eller 5, når man gæster rækkens sikre 1. plads fra Vejen, der allerede har sikret deres oprykning.

mandag den 22. oktober 2012

Sæsonen 2012, F.C. Hammerkast, DameSenior.

Det har været et rigtigt godt og meget spændende fodbold år i FC Hammerkast.
Efter at det ikke lykkedes, at rykke op i serie 1 i sæsonen 2011, var det spændende at se, hvordan opbakningen på spiller siden ville blive, og om vi skulle have 1 hold eller 2 hold tilmeldt, i foråret.
Det viste sig at opbakningen  i foråret var så god ,at vi stadigvæk kunne stille 2  hold i serie 2.
MÅSKE, det også havde nogetat gøre med vores "ryste" sammen tur i SEA VEST, som vist nok var RIGTIG hyggelig. Spillerne synes det var en ok måde at starte den nye sæson.
Trænere og spillerne vidste at der ikke måtte sættes point til hvis vi skulle undgå omspil til serie 1,så det var hårde odds, men 1. holdet spillede sig efter en flot forår op på en sikker 1. plads og rykkede direkte op i serie 1.      TILLYKKE.
2. Holdet, som havde lidt hjælp fra u 18 afdelingen, spillede sig flot frem til en 3 plads i deres pulje med 15 points, så det var mere end godkendt.

Efteråret ville blive, og blev også meget spændende ,idet serie 1 holdet kom i pulje med 2 nedrykkere fra jyllandsserien, og 3 hold fra serie 1, mens FC Hammerkast selv var oprykker, så der var grund til panderynker hos trænerne.
Vi, i og omkring FC Hammerkast holdene incl. trænerne, var igen spændte på om vi kunne "holde" på talenterne, eller om de ville have større udfordringer end serie 1, men endnu engang takkede de ja og dukkede alle op til træningerne og det viste sig at være vigtig , da alle kampene i serie 1 blev så jævnbyrdige, at det kun blev forskelle på 1 mål i alle vundne, eller tabte kampe.
Det blev en meget jævnbyrdig pulje, og med bare "et gram mere held" ville vi kunne kalde os for oprykkere igen, men det blev Brande som fik et point mere end FC Hammerkast, så tillykke til Brande, som nu skal spille i jyllandsserien.
Serie 2 holdet, var også kommet i en barsk pulje, men formåede alligevel på en flot slutspurt,at spille sig op på 14 point,meget flot, men der var også flere spillere,som trænger til en velfortjent pause inden den nye sæson. En STOR tak til alle pigerne, for de spændende kampe de har spillet i 2012.

Jesper Knudsen har valgt at stoppe som træner efter sæsonen 2012,efter 2 1/2 år i klubben, så fra FC Hammerkast siger vi tak for hans hjælp og engagement i den periode, og måske på gensyn?.             2. holdsTræner John Nielsen, har vi stadigvæk som "indpisker" i den kommende sæson.
NY TRÆNER i FC Hammerkast, er Tania Christensen, som kommer fra Herning. Tania skal stå i spidsen for 1. holdet. Tania har selv spillet på  et højere plan og pt. er hun træner for Bordings damer i jyllands serie. Vi håber i FC Hammerkast, at vi med den ansættelse får opbakning fra forhåbentlig de fleste spillerne.Vi har TALENTERNE  i klubben, også i fremtiden.Vi har erfarne trænere i klubben, så mød endelig frem til den kommende sæson, såvel nye som gamle spillere.
En stor tak for året til, Trænere, Jesper og John, men selvfølgelig også  holdleder Hanne Minds, for alt det papirarbejde, samt alt det sociale omkring holdene.                                             

   

onsdag den 10. oktober 2012

Herre senior S1 søger træner fra Januar 2013


Uffe Eis har valgt at slippe tøjlerne for klubbens første hold på herre seniorsiden med udløbet af dette år. Vi takker Uffe for nogle gode år og ønsker ham al mulig held og lykke fremover. Samtidig er jagten på en ny træner igangsat. Læs mere herunder.

I Ikast KFUM har vi igangsat jagten på en ny træner til klubbens 1. hold, der i øjeblikket kæmper for overlevelsen i serie 1. Holdet har de seneste 3 sæsoner spillet serie 1.

Profilen: Vi søger en person med humor, men som samtidig ved, hvornår der skal seriøsitet til. Du skal have gennemslagskraft. Vi søger en træner, der kan hjælpe os i vores videre udvikling og lære os mere om fodbold på det taktiske plan. Erfaring fra fodbold på højere plan vil være et plus, men ikke et must.

Vi kan tilbyde: Vi er et hold primært opbygget omkring spillere, der har spillet det meste af deres liv i den samme klub. Vi har det godt socialt og vil kæmpe for hinanden. Det skal være sjovt at komme til træning, men samtidig vil vi lære, så vi kan blive bedre. Du vil få ansvaret for alle opgaver omkring 1. holdet, og der forventes et vidst samarbejde med 2. holds træneren omkring spillere, træning, mv.

Vi forventer: at du kommer med en høj grad af engagement, der kan smitte af på spillerne. Derudover forventer vi, at du vil indgå i samarbejdet i en forholdsvis lille, men sammentømret klub og yde en indsats i arbejdet med vores herre seniorer.

Hvis dette har fanget din interesse så kontakt nedenstående. Du er også velkommen til at stille yderligere spørgsmål.

Ansvarlig for Herre senior afdeling: Bent Østergaard: 2145 6918