mandag den 29. oktober 2012

Herre senior serie 1

Herre senior holdet har sikret endnu en sæson i serie 1. Dette skete efter en sejr på 2-1 over Skjern lørdag eftermiddag på Ikast KFUMs baneanlæg.

På en våd og glat bane fyldt med blade tog Ikast KFUM imod Skjern. Det altoverskyggende mål var en uafgjort således, at Ikast KFUM også næste sæson kan præsentere serie 1 fodbold på herre siden. Efter en miserabel sæsonstart med flere afbud og manglende resultater har holdet på det seneste spillet sig op og kunne lørdag eftermiddag selv klare paragrafferne en kamp før sæsonafslutning. Efter de første 7 kampe blot havde indbragt sølle 4 point, har holdet de seneste kampe været presset, men har på hård fight skrabt de nødvendige point sammen så overlevelsen kunne sikres.
Første halvleg var ren bombardement mod Skjern målet som forsvarede sig så godt som de kunne. Efter en rigtig god første halvleg kunne KFUM holdet gå til halvleg foran 2-0. Dette resultatet kunne have været større og det burde det muligvis også, for knap var 2. halvleg sparket igang før Skjern indledte et pres. Dette udmøntede sig i en scoring til Skjern som reducerede til 2-1. Herefter var der tildels spænding om resultatet og tiltrods for, at KFUM brændte straffespark blev stillingen ved de 2-1. Dette var altså nok til at sikre endnu en sæson i serie 1 og den sidste kamp i Vejen skal nu blot afgøre om KFUM-holdet skal slutte som nummer 2, 3, 4 eller 5, når man gæster rækkens sikre 1. plads fra Vejen, der allerede har sikret deres oprykning.

1 kommentar:

  1. Stor tillykke til alle spillerne og ikke mindst træner Uffe Eis, for det flotte resultat.

    HUSK. Kom ned og støt serie 4 i deres sidste kamp i efteråret, mod Funder.
    Klubben er vært,med gratis Frankfurter til klubbens spillere. vi ses.
    mvh. Kiosken

    SvarSlet